header.gif

Køb af bolig i Spanien

Selvom Spanien er medlem af EU, er det ikke de samme regler, der er gældende. For at drømmen om en bolig i Spanien bliver en succes, kan vi tilbyde rådgivning og bistand - både med at finde den rigtige bolig samt at gennemføre handlen.

Med udgangspunkt i Deres ønsker om: beliggenhed, boligtype og pris, finder vi en række muligheder, der opfylder Deres ønsker. Disse muligheder vil De få tilsendt til gennemgang og vurdering. Hvis en eller flere af boligerne opfylder Deres behov, kan vi efterfølgende aftale en besigtigelse af boligen, hvor De får mulighed for at gennemgå ejendommen.

Hvis De beslutter Dem for at købe boligen, ordner vi alt papirarbejdet og sørger for at handlen bliver gennemført på betryggende vis. De vil på forhånd kende den nøjagtige pris på ejendommen samt de tilhørende ejerudgifter, der vil ikke efterfølgende forekomme økonomiske overraskelser. Vi kan også hjælpe med finansieringen. Vi foretager løbende en vurdering af, hvor det er billigst at få finansieret ejendommen - i Danmark eller Spanien.

Ved køb af en bolig i Spanien vil følgende omkostninger blive tillagt prisen:

- Notarius publicus pris 350 € til 500 €
- Ejendomsregisteret pris 300 €
- Skat i Spanien -der skal betales moms ved køb af ejendomme og byggegrunde. Momsen er henholdsvis 7 % for nye ejendomme og 16 % på byggegrunde. På nye ejendomme kommer der også en ekstra udgift til stempel på 0,5 % af købesummen.
- Registreringsafgift
- Plus Valia eller ejendomsværdistigningsskat er en skat, der er skal betales for alle ejendomme. Skatten er baseret på det antal år, man har ejet ejendommen.